Gratis vejledning - uden for skolen
Ordblindeforeningen
Er du i tvivl om hvilke hjælpemidler og rettigheder du har ret til? Eller andet omkring din ordblindhed?
Så tilbyder Ordblindeforeningen gratis vejledning, hvor du kan ringe eller skrive ind med dine spørgsmål.
Vejledningen er for alle, og du behøver ikke at være medlem af Ordblindeforeningen.
Find kontaktinfo til vejledningen her.




Juridisk rådgivning - Diskriminationslinjen
Hvis du oplever at din skole fx giver dig afslag på særlige prøvevilkår til din eksamen, som fx ekstra tid, og de ikke kommer med en begrundelse for dit afslag, så kan Diskriminationslinjen hjælpe med gratis juridisk rådgivning og hjælpe med din sag.
Er du i tvivl om det er en sag, er du altid velkommen til at tage kontakt til dem, og høre om dine muligheder.
Ring til dem på 3269 8666 mandag-torsdag kl. 12-15 eller læs mere her.
Efter endt uddannelse - hjælpemidler på arbejdet
Har du brug for hjælpemidler, som fx Appwriter eller Intowords, så har du mulighed for at søge om det. Du skal udfylde en blanket, sammen med din arbejdsgiver, som skal sendes til Jobcenteret i din bopælskommune.
Find blanketten her.
(Kilde: Bevillingdanmark.dk).




